Stigmatisering

Stigmatisering er afledt af det græske stigma: mærke eller sår.

Stigmata har i århundreder betegnet blødende sår i fødder og hænder, der lignede dem, som Jesus ofte afbildes med, og som visse mennesker, heriblandt Frans af Assisi, har været kendt for, spontant, at blive ramt af.

Ved forskellige lejligheder op gennem verdenshistorien er mennesker, der blev betragtet som ansvarlige for dette eller hint, blevet påtvunget forskellige synlige kendetegn (brændemærket, tatoveret, lemlæstet, iklædt særligt tøj etc.).

I slutningen af det 20´ende århundrede dukkede så ordet stigmatisering op, synonymt med stempling og brændemærkning, til trods for at stigmatisering slet ikke indebærer noget visuelt.  De stigmatiserede såres nemlig ikke på deres krop, men måske på deres forfængelighed.

At blive stigmatiseret er at blive kritiseret offentligt, hverken mere eller mindre.
Alligevel associeres de "stigmatiserede" med uskyldige ofre – ja med Jesu Frelser og Forsoner.
Omvendt associeres de stigmatiserende med torturerende romerske legionærer, så den emotionelle ladning er meget negativ.

Eksemplificering:
Stigmatiserede englebasser

Tilbage