Sammenhængskraft

Ordet sammenhængskraft refererer indlysende nok til en kraft, som får noget til at hænge sammen, men det er siden 90´erne blevet brugt mere og mere udbredt udenfor atomfysikkens begrebsverden.

Sammenhængskraft benyttes nu oftere som reference til den kraft, der får et kollektiv af mennesker til at fungere som en helhed.

Verdenskortet anno 2006 er mere pluralistisk, end verdenkortet anno 1984, hvor Yugoslavien, tjekkoslovakiet og Sovjetunionen endnu hang sammen.

Hvilken kraft er det, som får et kollektiv til at fungere som en helhed?

Sproget er en oplagt faktor, men der er mange andre faktorer i spil, og der er stor forskel på, hvor frivilligt et medlemskab er.

Mennesket fødes med nogle forældre, som det ikke selv har valgt.
Fødsel hedder på latin natio, og eftersom mennesker kan ikke fravælge deres biologiske ophav, kan de pr. definition ikke vælge en ny nationalitet.

Sprog, religion, ægteskab, erhverv, parti, fagforening, forboldklub eller statsborgerskab kan derimod ofte være noget, man vælger eller fravælger i større eller mindre udstrækning.

Ét kollektiv kan have idealet om valgfrihed, som den den kraft, der får kollektivet til at hænge sammen, mens et andet kollektiv hænger sammen, fordi flugtforsøg bliver straffet nidkært.

Det kan derfor anbefales, at man diskriminerer mellem forskellige former for sammenhængskraft.

Eksemplificering:
Et spadestik dybere
Sammensurium

Tilbage