Nysprog

George Orwell beskrev Nysprog som det totalitære regimes planlagte konstrunktion - eller rettere destruktion.
Han beskrev det som en politisk korrekt sociolekt, der skulle udspredes fra den sociale rangstiges top til middelklassens nederste trin.

I virkeligheden behøver der ikke at foreligge nogen bevidst sammensværgelse, om at gøre sproget meningsløst, for at dette skal ske.

Man kan komme et langt stykke ad vejen alene via mavefølelsen (for nu at bruge en af Orwells Nysprog-gloser), når ordenes emotionelle ladning sættes højere end de tanker, ordene skulle formidle.

Visse ord føles bare ikke rigtige at bruge, og man kritiserer folk der bruger dem, uanset hvor sagligt de bruger dem.
Andre ord føles rigtige at bruge, og bruges til overflod, uden videre skelen til deres egentlige mening.
Ubehagelige ord bliver løbende erstattet, men når ubehaget skyldes ubehagelige associationer, må det nye ord nødvendigvis associere sig til noget mere diffust, indtil det nye ord er helt renset for alle de oprindelige og ubehagelige associationer.

Nogle ord vinder indpas i de toneangivende kredse, fordi de føles dejlige at skrive eller udtale, mens andre sygner hen i glemsel, samtidig med at Dansk Sprognævn i stigende grad reducerer sig selv til uvildige tilskuere, der blot registrerer hvilken vej vinden blæser.

Hr. lærer…hvad betyder definere?
Det har jeg ikke en helt klar fornemmelse af Ida, men klassen kan da lige stemme om det…

Tilbage